munkeln [v.]
Infinitiv
Präsens
-munkeln
Indicativ
Präsens
ichmunkle / munkele
dumunkelst
ermunkelt
wirmunkeln
ihrmunkelt
siemunkeln
Präteritum
ichmunkelte
dumunkeltest
ermunkelte
wirmunkelten
ihrmunkeltet
siemunkelten
Konjunktiv
Präsens
ichmunkle / munkele
dumunkelst
ermunkle / munkele
wirmunkeln
ihrmunkelt
siemunkeln
Präteritum
ichmunkelte
dumunkeltest
ermunkelte
wirmunkelten
ihrmunkeltet
siemunkelten
Imperativ
Präsens
(du)munkele / munkle
Partizip
Präsens
-munkelnd
Perfekt
-gemunkelt