Conjugação de munkeln

munkeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-munkeln

Indicativ
Präsens

ichmunkle / munkele

dumunkelst

ermunkelt

wirmunkeln

ihrmunkelt

siemunkeln

Präteritum

ichmunkelte

dumunkeltest

ermunkelte

wirmunkelten

ihrmunkeltet

siemunkelten

Konjunktiv
Präsens

ichmunkle / munkele

dumunkelst

ermunkle / munkele

wirmunkeln

ihrmunkelt

siemunkeln

Präteritum

ichmunkelte

dumunkeltest

ermunkelte

wirmunkelten

ihrmunkeltet

siemunkelten

Imperativ
Präsens

(du)munkele / munkle

Partizip
Präsens

-munkelnd

Perfekt

-gemunkelt

Abreviações

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ